Bestyrelsesmedlemmer 2024/2025

Formand Gitte Kirkegaard
Demensfaglig leder
Haderslev Kommune
Tlf.: 2371 7687
E-mail: ggki@haderslev.dk

Jeg arbejder til daglig i Haderslev kommune som demensfaglig leder. Dette dækker over, at jeg er leder af demensvidens- og kompetenceteam, er facilitator i svære forløb både i hjemmeplejen og på plejecenter og har enkelte borgere, som jeg er demenskoordinator for.

Jeg deltager i styregrupper og sparring omkring projekter i kommunen, samt er med til at sætte demens på den kommunale dagsorden. Jeg har også myndighedsfunktion i forbindelse med magtanvendelsessager.

Jeg arbejder for, at familier med demens skal opleve at leve det bedst mulige liv med demens ud fra et personcentreret tilgang, at de oplever et sammenhængende forløb med let adgang til den rette hjælp på rette tid.

Jeg er uddannet sygeplejerske i Aalborg. Siden 2001 har jeg beskæftiget mig med demensområdet på mange forskellig måder og taget relevante uddannelser. Senest er jeg uddannet coach hos Sofia Manning

Jeg stillede op til formand for DKDK, fordi jeg ved, at DKDK bliver hørt og taget med på råd i relevante sammenhænge.

Vi er nået et stykke med demenshandleplanen fra 2016, men vi er ikke i mål. Der er mange emner vi som landsorganisation for demenskoordinatorer kan tage fat på, feks.:

  • Hvad er en demenskoordinator, og hvilke funktioner har demenskoordinatorer i dag i kommunerne
  • Hvad kan en familie efter en demensdiagnose forvente af bopælskommunen?
  • Hvordan får vi alt det gode materiale, der er udarbejdet i bl.a. demenshandlingsplanerne ud at leve?

Det kommunale sundhedsvæsen er hovedaktører på demensområdet, men sundhedsstyrelsens anbefalinger om tilgang til borgere med demens og FS3 taler ikke sammen. Som demenskoordinatorer har vi ingen mulighed for at følge op på handleplaner ud fra en personcentreret tilgang. Det er et kæmpe problem. Der bliver stort set kun registreret ydelser og der mangler målemetoder til at måle borgerens trivsel

Mine ønsker er:

  • at bestyrelsen fortsætter med at have indflydelse på igangværende initiativer på demensområdet, er proaktive og fortsat stiller skarp på udfordringer og gerne kommer med bud på gode løsninger,
  • at Årskurset fortsat er på et højt fagligt niveau og taler ind i demenskoordinatorernes dagligdag,
  • at medlemmerne holdes orienteret om, hvad der rører sig på demensområdet og hvor yderligere information kan hentes,
  • at bestyrelsen arbejder med et værdigrundlag, så vi som organisation kommer til at stå skarpere.

Næstformand Tinna Klingberg
Viso specialist, demensområdet
Aalborg Kommune
Tlf.: 2210 4723
E-mail: Tin-aeh@aalborg.dk

Jeg hedder Tinna Klingberg og arbejder til dagligt i Aalborg kommunes videnscenter for demens. Jeg er udannet sygeplejerske og har været demenssygeplejerske i Aalborg kommune i ca 20 år. Derefter havde jeg en periode som ass. Leder i Aalborg kommunes videnscenter og de sidste år har jeg arbejdet som viso specialist og intern faglig vejleder og supervisor. Af anden uddannelse har jeg en soc. D i demens, dcm mapping, marte meo terapeut, konsulent og supervisor udannelse.

Jeg har meldt mig til bestyrelsen fordi jeg synes det er en meget vigtig arbejdsopgave demenskoordinatorerne har. Det er vigtigt for mig at vi har et talerør. Som demenskoordinator ser vi mennesket med demens og deres familie fra alle tænkelige vinkler og dermed mener jeg at vi har meget at byde ind med, når der skal ses på forholdene for mennesker med demens. Men også på vigtigheden af at bevare en demenskoordinator funktion og gøre opmærksom på os som faggruppe. Det er noget af det vi arbejder med i bestyrelsen, når vi giver høringssvar. Hvad vil en demenskoordinator sige til dette forslag, hvad vil en demenskoordinator sige om dette emner osv.  ofte er man repræsenteret i en gruppe af sygeplejersker, ergoterapeuter og andet og der tales ud fra denne faggruppes standpunkt. Som demenskoordinator kan vi så meget mere end blot at se på hvad der er godt for en enkelt faggruppe. Når alt det alvorlige så er sagt, så er det rigtigt sjovt og givende at deltage i bestyrelsen og  du bliver automatisk opdateret på det nyeste indenfor feltet.

Majken Sletting
Demenskoordinator
Københavns Kommune
Tlf.: 2492 9596
E-mail: GK9Z@kk.dk

Mit navn er Majken Sletting, og jeg er bestyrelsesmedlem. Til daglig arbejder jeg som demenskoordinator i Københavns Kommune i Center for Demens, træning og rådgivning.

Jeg har arbejdet med mennesker med demens og deres pårørende i mange år, idet jeg også har været leder på flere niveauer. Jeg er uddannet sosu-assistent, har videre uddannet mig som narrativ superviser og har diplomuddannelsen i demens.

Mine primære opgaver er borger og pårørenderelateret, jeg besvarer opkald på rådgivningstelefonen, underviser borgere/pårørende, har pårørendegrupper, tager på borgerbesøg, har rådgivende samtaler i Center for Demens. Sparring med kollegaer i Københavns Kommune af mangeartede opgaver i forhold til støtte og koordinerende indsats af demensramte familier.

Det er især pårørendegrupperne som jeg brænder for – Mændene, som jeg mødes med i naturen, hvor der her kan sættes ord på tanker og følelser omkring bålet. Ungegrupperne, hvor der her skal støttes til at give plads til at være ung, det at kunne byde på et frirum, hvor ord og følelser er legale.

Jeg håber at kunne bringe tanker i spil på at vi som demenskoordinatorer skal kunne rumme hele familien, hjælpe støtte igennem det lange forløb af kriser, sorg og glæder.

Jeg har et håb for, at jeg som aktivt bestyrelsesmedlem i DKDK vil kunne sætte fokus og et fingeraftryk på en vigtig funktion, som jeg selv arbejder med til daglig. Bidrage til at påvirke og interagerer på landsplan, politiskplan og lokalplan.

Pia Østergaard
Udviklingskonsulent for demens
Silkeborg Kommune

Tlf.: 2076 7755
E-mail: pia.ostergaard@silkeborg.dk

Jeg er uddannet sygeplejerske med diverse videreuddannelser og har arbejdet inden for  demensområdet gennem mange år. Dels som underviser, demenskonsulent, leder af et demenscenter og arbejder nu som udviklingskonsulent for demensområdet i Silkeborg Kommune.

Gennem årene har jeg deltaget i mange spændende udviklingsprojekter i demensindsatsen, f.eks. demensvenlig sygehus, demensvenlig kommune, oversættelse af manual for Kognitiv stimulationsterapi, udviklingshæmmende og demens, indretning af demensboliger, personalets kompetence mv.

I mit værdigrundlag tænker jeg omkring det hele mennesker og har derfor fokus på tre væsentlige perspektiver, nemlig mennesket med demens, personens netværk og det professionel netværk. Vi der kan, skal understøtte mennesker med demens og deres pårørende i at leve et meningsfyldt og værdigt liv.

Det ligger mig nært, at netværket, både de professionelle, men også samfundet, i al almindelig, skal have kendskab til demens, på lige fod, med andre svære sygdomme, så vi sammen kan skabe et trygt og rart sted at leve på trods af sygdommen. Så i mit nuværende job, arbejder jeg med demensvenlig kommune, personalets kompetencer og pårørendeindsatser.

Når jeg stiller op til bestyrelsesarbejdet i DKDK, er det fordi, jeg sjældent møder så mange dygtige og passionerede mennesker som til DKDK`s årsmøder. Derfor vil jeg være med til at bane vejen for, at det vigtige arbejde, vi deler med hinanden, også når længere udover rampen og kommer på dagsorden, både samfundsmæssigt og politisk.

Betina Schmidt Jørgensen
Plejecenterleder
Sønderborg Kommune
Tlf.: 2790 4488
E-mail: bsjo@sonderborg.dk

Malene Simonsen
Demenskoordinator
Stevns Kommune
Tlf.:  29475645
E-mail: malenesi@stevns.dk

Jeg er demenskoordinator i Stevns Kommune. Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har i mit arbejderliv haft ansættelse i psykiatrien, på plejehjem/rehabiliteringscenter og på hukommelsesklinikken på Herlev Hospital. I forbindelse med min nuværende stilling har jeg læst Den sociale diplomuddannelse i demens.

I mit job er jeg demenskoordinator for borgere, som bor i eget hjem, og har derfor en del direkte borger- og pårørendekontakt. Desuden har jeg et tæt samarbejde med kommunens sygepleje og hjemmepleje, hvor det i højere grad handler om at støtte og vejlede personalet i at yde helhedsorienteret pleje til borgere med demens. Samtidig er jeg en del af kommunens udviklingsarbejde i form af puljeprojekter samt undervisning af personalegrupper.

Jeg brænder for demensområdet og har særligt en stor interesse i undervisning og hvordan man som demenskoordinator formidler sin viden til de medarbejdere, der har den daglige gang hos borgere med demens.  Jeg oplever, at man som demenskoordinator har et meget bredt og alsidigt arbejdsfelt, som kræver høj faglighed. Jeg mener, at vores faggruppe har stor betydning for det samlede kvalitetsniveau i ældreplejen, som den enkelte kommune kan levere. Alligevel kan det være en udfordring at få synliggjort og præciseret det vigtige arbejde, en demenskoordinator udfører, rent politisk.

Jeg ser frem til at blive klogere på, hvordan jeg i fremtiden kan være med til at skabe fokus på og indflydelse for emner, som er relevante for vores faggruppe.

Karina Rosentrætter
Praksismedarbejder
København Kommunes Demensrejsehold
Tlf.: 2362 3094
E-mail: gv6n@kk.dk 

Jeg arbejder til daglig i Københavns Kommunes demensrejsehold, hvor jeg tilbyder praksisnære forløb med fx sidemandsoplæring, undervisning og vejledning, samt refleksion med personalet. 

Jeg er uddannet sosu assistent i 2001. Jeg har stort set arbejdet på demensområdet siden, med en enkelt afstikker til almen praksis, fra 2008-2016.

Jeg har siden uddannet mig, først til demensvejleder, siden diplom uddannelse i demens, DCM basis og avanceret, og senest en konsulent uddannelse.

Jeg har længe haft stort fokus på at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin, samt at øge trivsel for både borgere og personale. 

Jeg er meget optaget af at styrke kompetenceudviklingen af personalet, da jeg ser en umiddelbar sammenhæng mellem personalets trivsel og borgernes trivsel.

Jeg oplever et stort behov for, ikke bare at sætte demens på dagsordenen, men at sætte spot på forebyggelse af svære situationer og hverdagens udfordringer, og hvad det kalder på af politiske løsninger. 

Min motivation for at være suppleant i bestyrelsen, er at få en mulighed for at komme med i et fællesskab med en enorm faglighed og være en del af en gruppe der ønsker og kæmper for at gøre en forskel.

Jeg brænder for at arbejde med demensområdet som helhed, og nyder at blive inspireret af kolleger fra hele landet.